Vedtægter Bestyrelsen Medlemmerne Trailerudlejning Byens Telt Nyhedsbreve Pressemeddelelser
Forside
Januar 2012
Februar 2012
Marts 2012
April 2012
Maj 2012
Juni 2012
Juli 2012
August 2012
September 2012
Oktober 2012
November 2012
December 2012
Fremtiden
Uddelinger
Trafik i Ørbæk
Links

Senest opdateret
18. maj 2012
 
Skriv til webmaster

Betty Søe

Pressemeddelelse 15.06.2010

Ørbæk Borgerforenings medlemmer var
for en aften sendt tilbage til de sidste krigsår

IMG_0945.JPG

Lørdag den 5 juni 2010 afviklede Ørbæk Borgerforening en heldagstur, der bød på både æggekage, Tange sø samt turens sidste destination, Silkeborg Bad.

Kl. 8 lørdag morgen var der afgang fra Ørbæk Kro, og så gik turen over Fyn til forskellige opsamlingssteder mod Jylland.

Første stop var Hvidsten Kro. Målet var deres berømte æggekage, men inden vi satte os til bords, havde vi mulighed for at se os lidt omkring, og få indtryk af den historie Hvidsten Kro gemmer på.

Hvidsten Kro er af mange kendt for Hvidstensgruppen – En Modstands gruppe, der blev dannet af Kroejer Marius Fiil, hans søn og en svigersøn. Gruppen blev opdaget, da en engelsk faldskærmsmand i 1943 blev taget til fange af Gestapo og tortureret. Otte af dens medlemmer blev af den tyske krigsret dømt til døden den 26. juni og henrettet ved skydning i Ryvangen  29. juni 1944 af den tyske besættelsesmagt.

IMG_0929.JPG

Efter Hvidsten Kro gik turen først over Tange Sø, hvor vi havde mulighed for at se det gamle Tangeværk. I gammel tid blev der bygget 150 vandkraftanlæg ved Gudenåen, hvoraf Tangeværket var det største og fungerer stadig perfekt, om end det ikke dækker særlig meget af det danske elforbrug. Nu gik turen mod Silkeborg Bad, men der blev lige tid til et kort stop, hvor Hjejlen ligger til i Silkeborg.

Aftenens besøg på Silkeborg Bad, var på mange måder interessant. Silkeborg Bad tjente som Nazisternes hovedkvarter under 2. Verdenskrig og var i dagens anledning omdannet til en arbejdende udstilling og et rollespil, der involverede os gæster. Der var mulighed for at smage på erstatningskaffe, der var mænd i både tyske, engelske og danske uniformer. Man skulle igennem checkpoint, hvor tyske soldater kontrollerede om vores papirer var i orden. Der var materiel af både tysk og engelsk oprindelse, endelig var der også mulighed for at kravle ned i de bunkers, der ligger begravet omkring Silkeborg Bad. Jeg har ikke alderen til at have oplevet dette, som det var, men selvom alt ved Silkeborg Bad foregik som en del af et show, kan man ikke lade være med at tænke på alvoren, der ligger bag.

IMG_0949.JPG

Silkeborg Bad er et interessant initiativ, der er taget af Silkeborg Bunker Museum og er bestemt et besøg værd. 

Efter en tur tilbage til 2. Verdenskrig, gik turen nu retur til Fyn, og vi var tilbage i Ørbæk omkring midnat.

Jeg vil gerne her til sidst på Ørbæk Borgerforenings vegne sige tak til Kurt Taanquist, der havde arrangeret denne spændende tur. Til vores medlemmer kan jeg opfordre til at holde øje med, når Borgerforeningen næste gang laver arrangementer.

Følg med i dagspressen og her på vores hjemmeside www.orbek-borgerforening.dk,
hvor der også vil være flere billeder fra turen. 

På Ørbæk Borgerforenings vegne,
Christian Alexandersen
Formand

Tilbage til toppen


Tilbage til pressemeddelelser

  • Vision Ørbæk Borgerforening:
  • Skabe festlige, kulturelle og oplysende aktiviteter for alle aldersgrupper med henblik på at skabe glæde og sammenhold blandt Ørbæk's beboere.
  • Sikre indflydelse, der kan skabe sammenhold og udvikling i Ørbæk.
Der kan komme koncerter, foredrag og andre spændende arrangementer i løbet af året - så følg med i aviserne og her på hjemmesiden, så du ikke går glip af nogle dejlige oplevelser.

Tilbage til toppen