|
Kæmpe
fastelavnsfest - Trylleteater med Hofnarren Bugislaw
Ørbæk
Borgerforening er traditionen tro arrangør af en kæmpe fastelavnsfest i
Ørbæk Hallen søndag den 22. februar 2009 fra kl. 1400 til kl. 1600. En
flok af sponsorer har meldt sig på banen for at gøre dagen rigtig
interessant og hyggelig for både børn, forældre og bedsteforældre.
Østfyn News, Ørbæk Bageri, Ørbæk Hallens cafeteria, Shell Ørbæk, Danske
Bank, Fionia og Superbrugsen Ørbæk har alle gjort deres til, at der er
lagt op til tøndeslagning i fire aldersgrupper med præmier til
kattekonge, kattedronning og til den bedst udklædte i alle grupper.
Aldersgrupperne er 0-3 år, 4-7 år, 8-10 år og mere end 11 år. Der er
balloner, slikposer, sodavand og fastelavnsboller til børnene og kaffe
til de voksne. Hvis der er boller i overskud får de voksne lov til at
spise de sidste.
Tønderne er dekoreret af børnene i Ørbæk Børnehave – Åhaven i ugen op
til fastelavn.
Efter
tøndeslagning underholder Hofnarren Bugislaw med sit trylleteater. Et
trylleteater, hvor børnene bliver en del af eventyret og hjælper
Hofnarren Bugislaw med at redde Prinsessens fødselsdag. Der er lagt op
til eventyr, fest og stemning.
Læs mere om
Bugislaw –
www.bugislaw.dk
Alle
er velkommen.
Ørbæk
Borgerforening og sponsorer
Kenneth Taanquist / Næstformand
Tlf.: 4051 7897
Ørbæk d. 29. januar
2009.
Tilbage til pressemeddelelser |