|
Trafiksikkerhed i Ørbæk:
Ørbæk
Borgerforening er repræsenteret i Trafikgruppen under
Nyborg Fælles
Landsbyraad. Gruppen udfærdiger hvert år en trafikrapport for hele
Nyborg Kommune, hvor Nyborg Kommune kan læse om de trafikale problemer, der
optager alle landsbyråd rundt omkring i kommunen. Samtidig er gruppen
sparringspartner i forbindelse med trafikale forbedringer i lokalområdet.
Ny
repræsentant i Trafikgruppen for 2012:
Lars Stokholm,
Mob.:5143 8266,
E-mail:
larsstokholm@orbek-marked.dk
, som arbejder med trafikale sikkerheds-forbedringer og andet vedrørende trafik
og færdsel, så har du trafikale
forhold, som er problematiske i og omkring Ørbæk, er du velkommen til at kontakte
Lars Stokholm.
_________________________________________________________________________
Læs her om:
"Kommentar til kommuneplan 2009 i Nyborg Kommune"
Læs
her om:
"Indsigelse
vedr. trafiksikkerhedsplan for 2009 for Nyborg Kommune"
Læs her om:
"Trafikgruppens formål"
_________________________________________________________________________
I øjeblikket arbejder Ørbæk Lokalråd på at få forbedret og/eller sikret følgende
områder. Disse punkter er med i trafikrapporten 2009.
Trafikale forhold i Ørbæk.
Underkørsel af
Hovedgaden ved Ørbæk å.
Problem:
På
grund af den øgede trafikmængde ad Hovedgaden, samt et større antal børn fra
bl.a. den nordlige del af Ørbæk, som skal til skole og idrætsfaciliteter, ønskes
en underkørsel fra stien ved Mejeriet langs Ørbæk Å og over til skolesiden. Der
er hver morgen og eftermiddag et stort antal børn, som skal krydse Hovedgaden på
dette sted, hvilket ikke altid går lige gnidningsløst og sikkert. Ligeledes
kommer en mængde unge fra Måre / Herrested ad den nye cykelsti, som også skal
krydse vejen.
Løsningsforslag:
Underkørsel langs med åen fra Mejeriets parkeringsplads til haven på den anden
side. Alternativ en rundkørsel i krydset Hulvejen – Hovedgaden – stien over åen
til skolen. En rundkørsel vil gøre det muligt at lave fodgængerfelt fra Hulvejen
og lige over til stien over åen til skolen. Samtidig sænkes hastigheden på
stedet. Specielt for biler fra Svendborg/Gislev, som kommer stærkt ind i byen.
Fortov ad
Odensevej.
Problem:
Da
Libakvarteret er et populært område for ældrebosætning, ligesom der bygges
yderligere huse i området, ville det være ønskeligt med et fortov i mindst en af
siderne langs Odensevej fra Assensvej og til Libavej. Strækningen benyttes i
forbindelse med indkøb i byen, færdsel til skole/idræt og besøg på aktivcentret
på Rosengården m.m. Der er meget trafik på stedet af alle trafikarter. På stedet
er en bred kantlinie, hvorfor cykler m.m. skal være på det forholdsvise smalle
stykke, hvor mange ældre går med rollator, kørestole og trækvogne. Når cykler
kører uden om gående, foregår det tit ud på selve kørebanen. Dette kræver god
orientering bagud inden man kører ud, hvilket ikke altid sker, med farlige
situationer til følge.
Løsningsforslag:
Etablering af fortov i en af siderne.
Høj hastighed ad
Mejerivænget.
Problem:
Hastigheden på den lige vej op i området, er ofte høj pga. vejens fine
beskaffenhed mht. bredde og længde. Dette er til fare for legende børn og
cyklende på stedet. Nogle steder krydses vejen af stier/cykelstier, hvor børn
ikke umiddelbart tænker på bilerne.
Løsningsforslag:
Der
skal i samarbejde med beboerne på stedet laves trafikdæmpende foranstaltninger,
som kunne øge trafiksikkerheden.
Knallertkørsel på
Å-stien.
Problem:
Der
kører en del knallerter på stien med høj hastighed, hvilket skaber farlige
situationer for ældre og unge, som færdes på stedet. Problemet er koncentreret
til tirsdag og torsdag, hvor ungdomsklubben har åben.
Løsningsforslag:
Skærpet patrulje og uddeling af bøder har i perioder hjulpet meget. Der burde
sættes bomme op, så knallertpassage ikke er mulig. P.t. mangler en stor sten ved
bommene ved kroen. Her kan man køre udenom bommene.
Fodgængerfelt på
Sentvedvej.
Problem:
Fodgængerfeltet ved skolen på Sentvedvej er næsten usynlig. De hvide flader er
kørt så meget væk, at mange umiddelbart ikke lægger mærke til at den er der. Den
trænger til at blive malet op af hensyn til trafiksikkerheden. I øvrigt påtalt i
de sidste to rapporter !!
Løsningsforslag:
Lidt hvid maling er løsningen.
Høj hastighed i
rundkørsel, Hovedgaden – Nyborgvej.
Problem:
På grund af rundkørslens udformning kan bilister fra Hovedgaden og videre ad
Nyborgvej kører lige igennem uden at sænke hastigheden ret meget. Dette og
rundkørslens udformning giver af og til farlige situationer for bl.a. cyklister.
Løsningsforslag:
Niveauforskellen før rundkørslen på Hovedgaden gøres større. Cykelbanen rundt i
rundkørslen males blå.
Høj hastighed ad
Assensvej indadgående.
Problem:
På
grund af vejens lige udformning uden forhindringer køres meget stærkt
indadgående i byzonen.
Løsningsforslag:
Trafikdæmpende foranstaltninger ved byskilte. Evt. ø midt på vejen, så man skal
svinge lidt.
Skiltning af
Ringvejen.
Problem:
Trafikken fra Odense mod Nyborg og ikke mindst fra Nyborg og dermed motorvejen
mod Odense og bla. Danrice, er tiltagende, ligesom lastbilerne kører rundt i
byen og søger efter virksomheder. Ved Ringvejen, som forbinder de to landevej
mod Nyborg og Odense er der ingen skilte, som viser mod henholdsvis Odense og
Nyborg. Det er ligeledes ingen skilte til virksomhederne i området.
Løsningsforslag:
Skilt mod Nyborg i krydset Ringvejen / Odensevej. Skilt mod Odense i krydset
Ringvejen / Nyborgvej. Skiltning til aktuelle virksomheder i området.
Kenneth
Taanquist/Ørbæk Borgerforening
03.12.2008
Trafikgruppens
formål og arbejdsområder.
Juni måned 2006.
Gruppens formål:
Gruppen
arbejder med landsbyernes problemer og fælles ønsker på trafikområdet overordnet
og lokalt.
----------------------------------------------------------------------------------
Busser:
Den nye kommune skal bindes sammen af busser, som kører på tværs af de gamle
kommunegrænser på en sådan måde:
- at børn kan komme til og fra skole,
- at busserne passer med regionale
busser i området og Nyborg Station,
- at alle kan komme til sport, idræt,
aftenskole m.m.,
- at der er mulighed for at komme fra
Nyborg om aftenen efter endt
aftenskole, biograf m.m.
Veje:
Veje og
cykelstier skal til enhver tid vedligeholdes og holdes trafiksikker.
Der skal etableres
trafikdæmpende foranstaltninger / byporte ved alle landsbyer. Det skal ske i
samarbejde med landsbyerne.
Cykelstier:
Cykelstinettet ønskes udbygget på en sådan måde, at kommunen bindes sammen.
Udbygningen skal ske efter følgende prioritering:
- Børn skal kunne komme sikkert til og
fra skole.
- Børn og andre skal kunne komme til
fritidsaktiviteter og aftenskole.
- Der skal være adgang til natur- og
rekreative områder, hvilket styrker
bosætning og turisme.
Motorvejs af- og
tilkørsel:
Det er
et ønske fra Ullerslev, at der etableres af- og tilkørsel til motorvejen ved
Ullerslev.
Kontaktpersoner:
Landsbyerne og gruppen bør have en kontaktperson ved Kommunen. Ligeledes skal
Kommunen have en kontaktperson i trafikgruppen og i landsbyerne.
Skadestue/ambulancedækning/lægeambulance:
I
forbindelse med lukningen af skadestuen i Nyborg ønskes ambulanceberedskabet
styrket, så responstiden kan komme ned. Det nytter ikke, at hurtige udrykninger
er med til at dække over lang responstid ved andre udrykninger.
Ligeledes ønskes
en lægeambulanceordning for kommunen. Det vil være med til at øge muligheden for
overlevelse ved trafikulykker og anden sygdom.
Det blev besluttet, at gruppen hvert år vil lave en
trafikrapport med de trafikale problemer, som ligger landsbyerne på sinde. Der
indhentes oplysninger fra alle råd i oktober / november og rapporten skal
udkomme hvert år i janaur måned. Første gang for 2007.
Kenneth Taanquist/090606
________________________________________________________________
Tilbage til toppen |