|
Læserbrev
Ørbæk
d. 8. nov. 2008
I
forbindelse med kommunalreformen var det vigtigt at sikre, at afstanden
mellem politiker og borger ikke blev for stor. Derfor blev der i hele
kommunen lavet landsbyråd, i Ørbæk og Ullerslev Lokalråd. Politikerne i
Nyborg var med på ideen. Rigtig god ide, som kunne give borgernærhed og
være et forum, som kunne kontaktes og samarbejdes med, når der skulle
ske udvikling, laves fremtidsplaner og meget mere.
Det
har bare vist sig, at brugen af landsbyrådene og lokalrådene, sker i
mindre omfang. Dette frustrerer folkene, som aktivet har meldt sig til
et stykke frivilligt arbejde.
Lige
i øjeblikket er der tre områder, hvor det skinner tydeligt igennem, at
borgerinddragelsen ligger på et meget lille sted.
Bøjdenvej i Nyborg. Der findes råd i Vindinge og sikkert
beboerforeninger tættere på Nyborg. De opdager hen ad vejen, at der
foregår forskellige ting på trafikområdet. Så skriver de læserbreve i
avisen og efterfølgende forsøger kommunen i samme avis at fortælle, hvad
det er der sker.
Trafiksikring i Svindinge. Nu skal der uden dialog med Landsbyrådet
sættes autoværn op til ca. 75.000 kr. Som jeg hører det, er det en
lappeløsning, men så har man da gjort noget. Problemet er hastigheden
igennem byen og den nedsættes ikke af et autoværn. Der skal andre
trafikdæmpende foranstaltninger til, og jeg ved, at landsbyrådet har
flere gode ideer.
Landsbyrådenes trafikgruppe. For et par måneder siden var gruppen
inviteret med på bustur rundt i kommunen for at kigge på steder, hvor
man kunne lave tiltag for at sikre
trafiksikkerheden. Flot at inddrage gruppen. Desværre var rapporten
ikke rigtig gennemgået forud for turen, og selv om en hel by pegede på
netop de problemer, som bekymrede dem mest, havde det ikke altid samme
vægt, som kommunens egen opfattelse eller tre enkeltpersoners
henvendelse. Det er beklageligt, idet der rundt i landsbyerne er gjort
et stort stykke arbejde for at analysere de uheldige forhold, samtidig
med udarbejdelse af løsningsforslag.
Mit
budskab er, at kommunen i langt højere grad skal respektere Landsbyråd
og andre borgerrepræsentationer. Inddrag dem i problematikker og
udviklingstiltag. Der sidder rigtig mange engagerede mennesker, som har
de daglige problematik inde på livet. Skab en dialog og sørg for, at der
skabes medejerskab af beslutningerne. Hvis rådene ikke bliver brugt, så
falder interessen, og det håber jeg ikke er den skjulte dagsorden.
Kenneth Taanquist
Mob: 4051 7897
Ørbæk Lokalråd / Ørbæk Borgerforening
Tilbage til Ørbæk Lokalråd |