|
Lokalrådet i Ørbæk:
I Ørbæk Kommune blev der med stor succes for flere år siden oprettet
landsbyråd i alle kommunens landsbyer. I forbindelse med den nye
kommunale struktur blev der derfor taget initiativ til, at der skulle
oprettes et landsby- eller lokalråd i Ørbæk By.
Ørbæk Borgerforening blev opfordret til at påtage sig opgaven, da
foreningens formålsparagraf allerede favnede de opgaver, der lå i et
lokalrådsarbejde.
Det er
derfor Ørbæk Borgforening, der repræsenterer Ørbæk By i det fælles
Landsbyråd, og som er indvalgt i Landdistriktsudvalget.
Ansvarlig
/ tovholder: Formand Christian Alexandersen,
Tlf.:
6533 2816 /
Mob: 6161 1293
E-mail: christian@orbek-marked.dk
Link til
Nyborg Landsbyraad:
Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Lokal
indflydelse i Ørbæk:
Lokal indflydelse har vi haft med i ca. tre år, efter at Ørbæk
Borgerforening påtog sig opgaven som Ørbæk Lokalråd i landsbysamarbejdet
i Nyborg Kommune.
Lokal indflydelse er et af de
områder, hvor der er brugt meget tid, men som ikke har været så synligt
for medlemmerne. Vi vil her prøve at redegøre for noget af det, der
rører sig p.t.
Ørbæk Lokalråd
Ørbæk Borgerforening (ØB) sikrer
indflydelse på tværs af landbyrådene og er talerør til politikkerne i
Nyborg. Skal der træffes beslutninger om et eller andet i Ørbæk, kan vi
blive hørt. Kan vi ikke svare umiddelbart, har vi mulighed for at
afholde borgermøder om forskellige emner, så vi kan sende et samlet
signal tilbage til Nyborg Kommune. Nyborg er købstad - hovedbyen i
Nyborg Kommune. Så har vi alle landsbyerne med landsbyråd og to
lokalcentre, Ørbæk og Ullerslev, med lokalråd.
Kenneth Taanquist er tovholder. Læs mere på
www.nyborg-landsbyraad.dk
Trafikgruppen
Gruppen arbejder under landsbyrådssamarbejdet. Den arbejder med
trafiksikkerhed på tværs af alle landsbyerne og har i 2007 og 2008
udgivet Trafikrapporten, som giver Nyborg Kommune et indblik i, hvor
borgerne mener, at der er mulighed for trafikforbedringer. Gruppen
arbejder også med lokal buskørsel og andre trafikrelaterede ting.
Kenneth Taanquist er repræsenteret. Trafikgruppen har modtaget
Trafikprisen fra Syddanmarks færdselssikkerhedsudvalg.
Ad Hoc udvalget
vedrørende erhverv, turisme og handel. Nyborg Kommune har nedsat et
udvalg, som skal arbejde med at fremme erhverv, handel og turisme i
Nyborg Kommune.
I
2008 har udvalget specielt arbejdet med "branding" af den nye kommune,
ikke kun "branding" ud af til, men også intern "branding", hvad skal vi
være kendt for i Nyborg kommune. Resultatet er nogle rapporter
udarbejdet af SDU. Den første rapport beskriver, hvad kommunen var kendt
for før 3 blev 1 kommune branding, og den anden rapport beskriver
hvilken vision, der er for fremtiden i den nye Nyborg kommune. Denne
vision er udarbejdet under overskriften ” Nyborg midtpunkt for gode
oplevelser”.
I
Borgerforeningen vil vi fortsat forsøge at være midtpunkt for gode
oplevelser i Ørbæk og omegn.
Per Høegh er repræsenteret i Ad Hoc udvalget.
Center Ørbæk projektet
Ørbæk Borgerforening tog for ca. 3 år siden initiativ til at starte et
projekt op med henblik på at få etableret en multihal i forbindelse med
Ørbæk Hallen. Først blev behovet belyst, og det viste sig, at der var et
behov. Siden er der holdt mange møder og lige p.t. er man ved at lave
projektbeskrivelse til at sende ud i licitation. Der arbejdes med at
søge midler til at sikre økonomien, og endelig er tennisbanen flyttet
for at give plads til udvidelsen.
Der
er nedsat en brugergruppe til at rådgive omkring indretning og udstyr i
byggeriet. Til brugergruppen mangler vi en repræsentant, der har
kendskab til motion- og fitness udstyr. Det forventes, at byggeriet kan
starte i 2009.
Per Høegh repræsenterer Borgerforeningen i arbejdsgruppen.
Nyborg prisen
Ørbæk Borgerforening er repræsenteret, så vi har indflydelse på, hvem
der hvert år vælges til prisen.
Hallens repræsentantskab
Ørbæk Borgerforening er repræsenteret ved Mogens Lorenzen og Per Høegh,
som varetager vores interesser her.
|