|
Bustur i kommunen med teknisk forvaltning
Læserbrev september 2008.
Torsdag den 4. september 2008 var jeg som repræsentant for
landsbyrådenes trafikgruppe på bustur rundt i kommunen med teknisk
forvaltning, som er ved at lave en trafiksikkerhedsplan for hele Nyborg
Kommune.
Forud
havde man indhentet oplysninger fra borgerne i hele kommunen, som kunne
melde ind med de trafikale problemer, som bekymrede dem i deres område.
Landsbyrådenes trafikgruppe har i to år samlet sådanne oplysninger
sammen fra Landsbyrådene i en rapport. Denne rapport indgår i arbejdet.
Dagen
var grebet meget professionelt an, og undervejs kom vi også igennem
Ørbæk.
Ud
fra færdselsuhelds- og skadestue statistikker havde man fundet ud af, at
der sker en del uheld med skader til følge på Hovedgaden i Ørbæk. Der
kan være mange årsager til uheld, men nogle af årsagerne er den store
trafikmængde og hastighed.
Ørbæk
Borgerforening er lokalråd for Ørbæk by og er kommet med et par
løsningsforslag. En bedre skiltning af Ringvejen, så biler og lastbiler
ikke skal igennem byen for at komme fra Odense til Nyborg og omvendt.
Skilte til vores virksomheder så som Danrice, så lastbiler fra
motorvejen ikke bliver ”viklet ind i Ørbæk”, men kan køre den lige vej.
Et
stort ønske er en passage af Hovedgaden ved mejeriet, da alle børn, unge
og ældre fra den nordlige del af byen, Libakvarteret og Mejerivænget,
skal passere den stærkt trafikerede landevej A8 for at komme til skole,
hal, sportsplads, bibliotek m.m. Da forholdene på stedet måske ikke er
til en underkørsel og man samtidig ved, at det kan være svært at få folk
til at bruge en underkørsel, kunne en bedre løsning være en rundkørsel
på stedet, så der kan laves cykelbaner og fodgængerfelt lige over til
stien, som går over åen og videre til skole, hal m.m.
En
sådan rundkørsel vil samtidig være med til at tage hastigheden af biler,
som skal videre op ad Hovedgaden. Så en sådan løsning løser to
problemer.
Krydset Assensvej / Odensevej kommer også frem, når man kigger på uheld
og skader. Og det er ikke ret mange dage siden, at det igen gik galt. En
tilskadekommen koster kommunen ca. kr. 300.000 i snit. Så den
forebyggende indsats kan være givet godt ud.
Også
her er ønsket en rundkørsel, som tidligere har været planlagt. En anden
god ide i krydset er, at have gadebelysningen tændt hele natten, for at
gøre opmærksom på krydset.
Samtidig blev det drøftet, at det var uheldigt, at gadelyset på
Odensevej, Assensvej og Hulvejen bliver slukket om natten, når det er så
store hovedveje.
Nu
skal alle sagerne samles sammen, beskrives og derefter skal politikerne
prioritere områderne og jeg håber, at der bliver bevilget penge, så
rigtig mange sager bliver ført ud i livet til glæde for
færdselssikkerheden.
I
trafikrapporten fra Landsbyrådet ligger også forhold som: Fortov ad
Odensevej. Hastighedsdæmpning ad Assensvej. Hastighed ad Mejerivænget.
Cykelsti Frørup – Ørbæk og flere andre ting. Læs mere på Ørbæk
Borgerforenings hjemmeside.
Kenneth Taanquist
Ørbæk Borgerforening / lokalråd
Tilbage til toppen
Tilbage til
Ørbæk Lokalråd |